For mig er te en fantastisk drik, men ligesom med kaffe, er der en del koffein i. Det er helt naturligt, og om eftermiddagen og aftenen er det ikke altid det bedste at drikke, når nattesøvnen også skal passes. Jeg har derfor kigget efter forskellige former for urtete, og nogle af dem smager godt, men det har ikke helt fanget mig. Det samme gælder te uden koffein. Det er ikke det samme, synes jeg. Det viste sig, jeg skulle helt til Sydafrika for at finde løsningen.
Den røde drik
Verden over har folk drukket varme drikke med forskellige planter og rødder i. For smagen og sundheden. Kogt vand har mange steder været det bedste at indtage, og derfor er mange drikke sikkert blevet tillagt mange gode medicinske egenskaber. Her er vandet dog helt fint, så det er mere hyggen med noget, der er varmt, fremfor bare at drikke et glas vand hver gang.
Det var i min jagt efter noget uden koffein, der stadig var en te, der bragte mig til Sydafrika. Til rooibos te, der er deres nationale drik. Det smager rigtig godt, og den mørke og røde farve gør mit humør godt oveni.
En smuk og sødlig tone
Den har en så smuk en farve. Som flydende rubiner. Desuden er smagen lidt sødlig, så behovet for søde sager forsvinder med denne te. På den måde føler jeg, at den er sund og gør noget rigtig godt for mig. For så har jeg ikke brug for det søde til. Det betyder rigtig meget for mig i min hverdag, for ligesom så mange andre, så har jeg en sød tand.
Derfor bruger jeg også rooibos som min søde hygge. Noget jeg ser frem til hver dag, for det er ingen synd at nyde noget, der gør godt, som denne te bare gør det.